Hvad er billigt i Portugal

Hvad er billigt i Portugal? Prisforskelle Danmark Portugal.

Billigt tøj i Portugal

Generelt er tøj billigere i Portugal end det er i Danmark.

Tager man udgangspunkt i den spanske modekoncernen Inditex, der ejer ZARA, Bershka, Massimo Dutti, Oysho, ZARA Home, Pull&Bear, Stradivarius, Uterqüe og Tempe vil man kunne opnå store besparelser.

I ZARA kan man spare mellem 25 og 37 procent ved at købe tøj i ZARA Portugal sammenlignet med ZARA Danmark.

Læs mere: ZARA prisforskel Danmark vs. Portugal.

Cigaret brands i Portugal

I Portugals cigaret udvalg finder man både portugisiske cigaretmærker såvel som internationale cigaret brands.

Blandt de internationale cigaret mærket findes Marlboro, Camel, Pall Mall og LM.

Nedenfor ses en prissammenligning af cigaretmærker i Danmark og Portugal.

Cigaret brands

Portugal

Danmark

Marlboro

4,70€ - 35 kr.

44 kr.

Camel

4,40€ - 32,8 kr.

42 kr.

Pall Mall

4,20€ - 31,5 kr.

39 kr.

LM

4,20€ - 31,5 kr.

38,5 kr.

Skemaet over prisforskelle på cigaretter i Danmark og Portugal illustrerer, at man kan opnå besparelser mellem ca. 7-9 kr. pr. cigaretpakke, der købes i Portugal.

Skønhedsprodukter - billigt i Portugal

500 ml Syoss shampoo står til 60 kr. i Danmark sammenlignet med Portugal, hvor prisen lyder på 5,5€, hvilket er svarende til 41 kr.

Dette er altså en besparelse på næsten 20 kr. for en flaske shampoo.

Ofte er shampoo på tilbud og fås ned til 2,5 € pr. flakse.

Drikkevarer til fair priser Portugal

En god flaske portugisisk rødvin for eksempel Monte Velho 2013, der i Danmark typisk koster 60-80 kroner, står til 4-5 euro (30-40 kr.) i Portugal. 

Priser på mad og drikkevarer i Portugal

Det er enormt billigt at spise ude på restaurant eller café i Portugal. Faktisk benytter mange portugisere deres 2-2,5 times frokostpause på at få et måltid mad på en restaurant.

Størstedelen af restauranterne har middagstilbud, hvor man kan vælge mellem to forskellige slags retter - typisk en kødret og en fiskeret - for ca. 4 €.

Priser på kaffe, sodavand og vand

Kaffe er ekstremt billigt i Portugal. Ofte kan man få en bica (espresso kaffe) til ca. 50 center og sjældent over 80 cent på en lokal café.

Coca Cola koster typisk mellem 1 - 1,5 €, hvilket er samme pris som for en vand, hvor prisen ofte ligger på 1 €.

Øl er ligeledes vanvittig billigt i Portugal - somme tider endda billigere end både vand og sodavand.

Den kendte drik er ofte at finde til 1 € på de fleste restauranter og caféer.

Når man bestiller vand i Portugal, vil man opleve at blive stillet to spørgsmål - om man ønsker, at vandet skal være med brus eller uden brus og om vandet skal være koldt eller have stuetemperatur.

En række portugisere vælger at få en vand med stuetemperatur i modsætningen til turister, der ønsker at få vandet iskoldt. 

Diverse

Hvis man punkterer og skal have sat en 'prop' i sit slangeløse dæk, kan det gøres for 10 euro, hvilket i Danmark koster 175 kroner.

Priser på taxa i Portugal

En taxi-tur på 3-4 kilometer koster som regel omkring 5-6 euro sent på aftenen.

Skal man køre med taxa i 40 kilometer, koster turen mellem 35 og 45 euro, hvilket er svarende til ca. 260 og 335 kroner.

Nellikerevolutionen og tiden efter

Modstanden mod den udsigtsløse konflikt i Afrika voksede også inden for militæret, herunder blandt de mange befalingsmænd, der var forfremmede værnepligtige. Der opstod en "kap-tajnsbevægelse", som senere blev til Movimento das Forças Armadas, MFA, der 25.4.1974 gennemførte en ublodig opstand (Nellikerevolutionen) og afsluttede diktaturet. Premierminister Marcelo Caetano betingede sig, at magten blev overdraget til general António de Spínola, tidligere hærleder i Guinea, der trods forbehold over for krigen ønskede, at kolonierne skulle forblive forenet med Portugal. Spínola udnævntes til præsident, men kom snart i konflikt med de kredse i MFA, der i alliance med bl.a. det stadig mere indflydelsesrige kommunistparti gik ind for afkolonisering og socialistiske samfundsændringer. Efter fem måneder trådte Spínola tilbage og blev efterfulgt af general Costa Gomes. De provisoriske regeringer under oberst Vasco Gonçalves, der nationaliserede banker og andre virksomheder, havde ikke den forventede fol-kelige opbakning, hvilket tydeligt viste sig ved de første frie valg, der gav markant sejr til de moderate kræfter. Portugal opgav sine afrikanske besiddelser i løbet af 1974-75. Ved præsi-dentvalget 1976 blev det politiske centrums kandidat, general Eanes, der havde nedkæmpet et venstreorienteret kup året inden, valgt med et stort flertal. Samme år dannede socialdemokra-ten Mário Soares den første ordinære regering og søgte 1977 om optagelse i EF, som Portugal tiltrådte 1986.

Centrum-højre opnåede absolut flertal under det borgerlige parti PSD, og i 1982 indskrænkede en forfatningsændring præsidentens magt, ligesom en forsvarslov satte militæret under folke-styrets kontrol. PSD regerede fra 1985 under Aníbal Cavaco Silva (f. 1939), der med absolut flertal til PSD i 1989 skred til endnu en ændring af forfatningen, som gjorde op med de sidste rester af revolutionstidens socialistiske idéer.

Fra EF/EU har Portugal modtaget omfattende strukturstøtte, men de interne forskelle i landet er blevet uddybet, da den økonomiske udvikling har samlet sig i kystområdet. I 1986 vandt Mário Soares præsidentvalget og blev dermed den første civile præsident i 60 år. PSD-regeringen iværksatte en stram økonomisk politik for at kunne opfylde kravene i forbindelse med EUs Økonomiske og Monetære Union. Denne politik blev — godt hjulpet af en dynamisk økonomisk udvikling — ført videre af den socialistiske regering under António Guterres (f. 1949), der vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget i 1995. Da Jorge Sampaio (f. 1939) besejrede Cavaco Silva ved præsidentvalget i 1996, besad det socialdemokratiske Partido Socialista nu landets to højeste poster. Portugals sidste oversøiske besiddelse, Macao, blev i december 1999 overdraget til Kina. Den oversøiske ekspansion, der gennem mere end 500 år havde været definerende for landets identitet og politiske placering, blev dermed afsluttet.

Årtusindeskiftet

Efter en periode med vækst svækkedes Portugals økonomi op mod århundredskiftet. Vigende konkurrenceevne, voksende underskud på statsbudgettet og en meget stor og stadig mere reformkrævende offentlig sektor har bidraget til det skifte i de politiske sympatier, der gav det regerende socialistiske parti et massivt nederlag ved lokalvalgene i 2001. Da premierminister Guterres som konsekvens heraf trådte tilbage, blev der udskrevet parlamentsvalg, hvis resultat igen blev en sejr til centrum-højre, der i 2002 bragte lederen af det borgerlige Partido Social Democrata (PSD), José Manuel Durão Barroso (f. 1956), til magten.

Da Barroso blev udnævnt til formand for Europa-Kommissionen i 2004, afløstes han af Pedro Santana Lopes (f. 1956), men samme år opløste præsidenten parlamentet og lod udskrive valg. Her sejrede Partido Socialista, og José Sócrates (f. 1957) blev ny premierminister 2005. I 2006 blev den tidligere premierminister fra PSD, Cavaco Silva, valgt til præsident med 50,6% af stemmerne mod 20,7% til nærmeste konkurrent fra Partido Socialista.

Portugals historie

Søfarten har altid været vigtig for Portugals økonomi og i 1400-tallet begyndte en ekspansiv periode, da landet organiserede flere opdagelsesrejser. Portugisiske skibe sejlede gradvis længere sydpå langs Afrikas vestkyst, og i 1488 rundede et skib for første gang Kap Det Gode Håb. Det var ledet af Bartolomeu Dias. Ekspeditionerne sikrede Portugal kolonier i Brasilien og i Det Indiske Ocean. Den portugisiske søfarer og pioner Vasco da Gama udforskede som den første europæer Mozambiques kyststrækninger i 1498 og fra starten af 1500-tallet oprettede Portugal handelsposter og forter langs Mozambiques kyst. Landet var portugisisk koloni indtil 1975, hvor det blev en selvstændig stat.

I anden halvdel af 1500-tallet begyndte en nedgangstid for Portugal med jordskælv, to store pestepidemier, deraf faldende befolkningstal samt store økonomiske tab. I 1580 kom det i personalunion med Spanien under kong Filip 2. af Spanien. I 1640 førte et oprør til, at det igen blev selvstændigt. Økonomien var imidlertid dårlig, og i 1700-tallet var landet nært knyttet til England. Dette var dog en periode med politisk ustabilitet.

I starten af det 19. århundrede ønskede Portugal ikke at kæmpe på Frankrigs side under Napoleonskrigene, hvilket fik Napoleon til tre gange kortvarigt at invadere dele af Portugal. Kongefamilien flygtede til Brasilien under den engelske flådes beskyttelse. Brasilien erklærede sig uafhængigt i 1822. Uafhængigheden blev dog først anerkendt af Portugal i 1825. Dette blev begyndelsen til en lang periode med økonomisk og politisk ustabilitet i Portugal. Resten af 1800-tallet var præget af politisk, socialt og økonomisk kaos med borgerkrig, civile og militære oprør samt regeringskriser.

En republikansk opinion voksede frem, og i et attentat i 1908 blev kongen og kronprinsen dræbt. Landet erklærede sig som en republik i 1910, men regeringerne var svage på grund af den dårlige økonomi. I perioden 1910-1925 havde Portugal 40 forskellige regeringer samt 18 revolutioner og kupforsøg. I 1926 fandt endnu et militærkup sted, og Portugal blev et diktatur under António de Oliveira Salazar frem til 1974. Diktaturet blev styrtet i et nyt venstreorienteret militærkup i 1974, den såkaldte 'nellikerevolutionen' og demokratiske reformer blev indledt. Efter 1976 havde socialisten Mário Soares en stor del af ansvaret for den stabile demokratiske udvikling. Soares blev præsident i 1986 og fik ført Portugal ind i EU samme år.